onsdag den 12. august 2015

Talkort 1-125

Talkort er gode til rigtig mange ting.

Her finder du små talkort fra 1 til 125 (25 tal pr A4 ark).

I starten behøver børnene måske kun at få det ene ark.


Med et ark kan du f.eks. spille:
"Point-talrække"
Print kortene på karton, så man ikke kan se igennem, og klip dem ud.
Læg bagsiden opad.
Først gælder det om at finde 1'eren. Spillerne skiftes til at vende et kort. Hvis kortes ikke kan bruges, vender man bagsiden opad igen. Den, der finder 1'eren, får et point. Så skal 2'eren findes og så fremdeles, indtil man når 25. Spilleren, der har fået flest point, vinder.

Sværere variation:
Spil bagfra, så man først skal finde 25, så 24, 23, 22 ..

Byg en talslange
Brug så mange kort, som barnet kan klare, og lad det bygge en talslange - dvs. en (bugtende) tallinje fra 1 til f.eks. 50. Senere kan man bygge videre til større tal.

Sværere variationer:
Byg baglæns
Byg kun hver andet tal (2-tabellen) eller hvert tredie...